Hvad sker der, hvis ikke jeg booker alle min billetter samlet? - Hvad er mine rettigheder?

Hvis ikke du køber alle dine flybilletter samlet, er du ikke dækket af flyselskabernes forpligtelse til at sikre, at du når frem til din slutdestination i tilfælde af f.eks. forsinkelser.

Hvis du f.eks. køber en billet til London i én booking og en anden billet fra London til din slutdestination, og dit fly til London bliver forsinket, således at du misser det næste fly, så mister du højest sandsynligt din billet fra London og vil være nødt til at købe en ny billet. I dette eksempel mister du ikke bare billetten fra London men også returflyet.

Du skal være opmærksom på, at du hverken kan tjekke din bagage hele vejen igennem eller få boardingpass for hele rejsen, såfremt du har seperate bookinger. Derfor skal du både hente din bagage i transitlufthavnen ligesom du skal igennem tolden og dernæst checke ind på ny. Alt i alt, en meget tidskrævende proces.

 

 

Var denne artikel en hjælp?
2 ud af 2 fandt dette nyttigt